At spare penge i dagligdagen behøves ikke at være en umulig opgave eller et princip, hvor du skal leve under en sten. Med nogle enkelte trin, som vil blive præsenteret i denne artikel, bliver du klogere på, hvordan du sparer penge i dit daglige budget og stadig får en hverdag til at fungere.
At spare penge i dagligdagen er faktisk nemmere, end man skulle tro. Det handler i bund og grund om først at fastlægge et budget, hvorefter man kigger ned i hver enkelt post og ser, hvor der kan spares. Det betyder ikke, at du skal leve under en sten de næste mange måneder, men måske er der nogle streamingtjenester, du ikke bruger, eller nogle unødvendige tankbesøg, der kan skæres væk i din dagligdag.
Selv små besparelser kan på sigt gøre en stor forskel, men kan også sætte gang i, at du eventuelt finder andre poster og områder i din økonomi, hvor du kan spare. I denne artikel kigger vi nærmere på, hvilke poster du eventuelt kunne undersøge og dykke nærmere ned i, hvis du ønsker at få mere luft i økonomien.
Start med at lave et realistisk budget
Start altid med at lave et overordnet budget. Du skal være så realistisk som overhovedet muligt, når det kommer til dine indtægter og dine udgifter. Opgør først dine indtægter: Indkomst fra arbejde, økonomisk støtte, overførselsindkomst osv. Herefter skal du opgøre alle dine omkostninger, såsom husleje, forsikringer, streamingtjenester, mad, transport og fornøjelser. Husk altid at gemme dine regninger og papirer til udgifter, eventuelt i en foldekasse, så du altid kan finde dem igen – eksempelvis når du skal lave et nyt eller opdatere dit budget.
Når du har et klart overblik over dine indtægter såvel som dine udgifter, skal du til at kigge kritisk på, om der er en post eller to, der er højere end nødvendigt. Måske er madposten simpelthen for høj grundet for mange cafébesøg? Måske er transportposten for høj, trods der ikke er langt til arbejde eller skole?
Alt andet lige giver et budget dig en klar oversigt over, hvordan du forbruger dine penge i dagligdagen, men også hvor en post eventuelt kan være alt for høj. Nedenfor vil du dog kunne blive klogere på, hvordan du kan skære ned på nogle af de største poster i dit budget.
Skær ned på dine madudgifter
Mad er en del af det, der hedder “variable udgifter”, og derfor kan der være mange penge at spare her. Et sted at starte er at planlægge ugens kommende måltider ved at lave en madplan. Lav eventuelt en madplan om søndagen for at undgå at foretage impulskøb i løbet af ugen, men også for at undgå madspild. Både impulskøb og madspild er penge ud ad vinduet, der kan spares.
Lav derudover en indkøbsliste med de nødvendige ingredienser og madvarer, du har brug for i løbet af ugen, og hold dig til listen, så du ikke køber unødvendige madvarer.
Discountforretninger og tilbud
Yderligere bør du også overveje kun at foretage indkøb i discountforretninger. Her er der som ofte billige madvarer og ingredienser at kunne købe, uden du behøves at gå på kompromis med kvaliteten. Kig dog også efter tilbud på ingredienser og madvarer, trods du handler i en discountforretning. Der er også gode besparelser at hente her.
Reducer transportudgifterne
Ikke altid er det muligt at reducere sine transportudgifter, hvis skole eller arbejde ligger langt væk. Men alt efter hvor langt væk din skole eller dit arbejde er, kan det stadig være nyttigt at tjekke og sammenligne eventuelle priser på at tage bussen frem for f.eks. en bil. Det kan også være, at det faktisk er muligt at cykle til og fra skole eller arbejde frem for at tage en bil eller en bus – måske endda på en elcykel, som vil gøre det nemmere og sjovere.
Overvej samkørsel
Hvis du allerede har tjekket disse mange muligheder igennem og har konkluderet, at det er dyrere eller vil tage for lang tid, så undersøg også muligheden for samkørsel med kollegaer eller medstuderende. Her kan du måske slippe afsted med kun at bidrage med en mindre økonomisk del til benzin.
Kig dine abonnementstjenester igennem
En ofte velkendt anbefaling fra eksperter, venner eller familiemedlemmer er som regel: Har du kigget dine abonnementer igennem for at se, om der er penge at spare der? Og selvom det kan lyde en anelse irriterende at høre igen, så er der ofte en god del penge at spare her.
Ved at gennemgå sine abonnementer, finder mange frem til, hvor mange abonnementstjenester de bruger, og hvor mange de ikke bruger. Nogle opdager faktisk, at de betaler for abonnementstjenester, de ikke har brugt i halvt år eller i et år og derfor har kastet penge ud af vinduet i mange måneder.
Del abonnementer med andre
Et andet tip her er at dele abonnement med andre. Måske kan du gå sammen med et familiemedlem om et mobilabonnement eller gå sammen med dine roomies om at dele streamingtjeneste. Ved at dele konto til et abonnement får du den samme kvalitet og service, men bare til en lavere pris.
Sammenlægning af lån og valg af bedre lånemuligheder
Et område, som rigtig mange overser, er muligheden for at sammenlægge flere af deres lån til ét samlet lån, så de kan spare penge nu og her på renter, eller ved blot fremadrettet at vælge bedre og mere rentable lån for dem selv.
Især det med at sammenlægge lån kan hjælpe mange med at spare rigtig mange penge i dagligdagen og i deres budget. Her har en platform som https://lendme.dk/laan-penge vundet frem grundet deres hurtige og nemme hjælp, der gør en stor fordel for mange. Du indtaster blot et par enkelte oplysninger om dine ønsker og din situation, og så hjælper de dig.